Tlf.: 71 99 12 12

  support@sousvide.dk

   Fri fragt v. køb over 500 kr.

   Hurtig levering

 71 99 12 12    Fri fragt over 500 kr   Hurtig levering  Se alle anmeldelser på Trustpilot4,9

Kom godt igang med sous vide - Se alle startpakker

Er du kok eller ejer en restaurant? - Se alt professionelt udstyr

Konro Yakitori Grill - Se dem alle her

Konro Yakitori Grill

Airfryers - Se dem alle her

Airfryers

Sous vide udstyr - Se det hele her

Sous Vide Udstyr

Alt i vakuumposer - finder du her

Vakuumposer

Utraditionelle anvendelsesmuligheder

Udover at man kan fremtrylle fantastisk kød, grønsager og fisk, ved hjælp af sous vide-teknikken, så kan dit sous vide-udstyr altså også trylle andet godt frem.

Ved at udnytte den præcise varmestyring, kan du pludselig lege med rigtig mange ting, som intet har med hverken kød, grønsager eller fisk at gøre.

Hollandaise og bearnaise er pludselig legende nemt at lave. Alle ingredienser til saucen puttes i en pose som lukkes og sænkes i vandbadet ved lav temperatur. Når alt er smeltet godt sammen, tages det ud af posen og piskes sammen. Og voila, sauces er færdig. Den lave temperatur gør at saucen ikke skiller eller brænder på.

Iscreme er pludselig også legende nemt at lave. Enhver der har lavet sin egen is, lavet på ægte iscreme med æg, har prøvet at varme iscremen for højt op, hvorved æggeblommen er koaguleret. Det giver en is der smager af æg, hvilket ikke smager særligt godt. Ved at varme det op i en pose i sous vide-maskinen undgår man det. Iscremen bliver perfekt tyk, da du kan trække den lige til grænsen før æggene koagulerer.

Chokolade kan enhver smelte. Ofte i en skål, der er sat ned i en gryde med vand. Det er der sådan set ingen ben i. Men hvis du vil smelte chokolade, og måske lave dine egne fyldte chokolader eller pålægschokolade, så skal chokoladen tempereres. Det er også derfor der altid er så stor forskel på de chokolader og den konfekt du selv laver, og så det du køber i butikkerne.

Chokoladen skal igennem flere varmeprocessor, for at opnå en høj kvalitet når det størkner. Kun med præcis temperering kan du undgå at chokoladen får en sjov smag eller bliver hvid og kedelig.

En chocolatier bruger dyrt udstyr og termometer. Du kan nøjes med din sous vide-maskine og opnå næsten ligeså gode resultater.